Rejse gennem natten fra 1984 er et af Friederike Mayröckers senere prosaværker og samtidig et af de korteste. At rejse gennem natten skal både forstås bogstaveligt -- romanens jegfortæller rejser med tog fra Paris til Wien -- og i overført betydning som et billede på livet og bevægelsen fra det ydre til det indre. For hovedpersonen er natten også den begyndende formørkelse af sindet og de fysiske kræfter der uafladeligt vil ende med døden. Fortælleren, som har selvbiografiske træk, rejser i nedtrykt tilstand, men forsøger at skrive sig ud af det ved at nedfælde erindringer, tanker og drømmebilleder. Rejsen og skriftarbejdet bliver en helingsproces.