“Jeg sidder bare GRUSOMT her” skriver østrigske Friederike Mayröcker som næsten 90-årig, alderen er grusom, den dømmer til døden, men digterinden nægter at dø, i sproget er hun en sommerfugl, der hver dag folder sig ud af sin puppe på ny i hidtil uhørte mønstre. Hun lever hvert øjeblik i nærvær og opmærksomhed, samler erindringsglimt, lysfald, ordvekslinger, de mindste tings sammenstød, trækker forsvundne ord op af sprogets himmelske afgrund, lader dem yngle og indgå nye forbindelser og fælder det hele ned på små sedler, der hober sig op på bord og gulv, hvirvler i trækvinden, og som dagene går fejes op og sættes sammen i sindsoprivende mosaikker.Madame Nielsen     Det skrev de om Rejse gennem natten:  ”Mayröcker er en stor læremester, jeg vil anbefale den danske udgivelse af Rejse gennem natten, den er et mesterværk, mesterligt oversat af Eva Botofte.”Tomas Espedal  ”I en strøm af død og skønhed (…) et sublimt prosalyrisk trip.”          Kristeligt Dagblad   Pressen om da jeg