Det er få romaner, der indkapsler teenageårenes ængstelige, tvære og selvoptagne limbo, at være fanget mellem en usikker, ængstelig barndom og en lige så usikker ungdom, så godt som Jomfrurejse, Denton Welchs delvist selvbiografiske coming of age-debutroman fra 1943. Og det er få romaner, der er skrevet i en på en gang så lifligt detaljeret og ciseleret lyrisk prosa og så sårbart oprigtigt som Jomfrurejse. I romanen følger vi teenagedrengen Denton, der i 1930’ernes England i en desperat søgen efter frihed stikker af fra det britiske kostskolesystems undertrykkelse for at drive planløst omkring. Men friheden er en stakket frist; han løber tør for penge og må gå den slagne vej tilbage til den forhadte kostskole Repton med dens mobning og ydmygelser, dens vold og kedsomhed, dens sovesale og hierarkier. Og dens homoerotiske oplevelser, som vækker noget ukendt og uerkendt i Denton.  Redningen kommer fra en uventet kant i form af et brev fra Dentons far. Skønt han og Denton er fremmede for