<i>Frikorpsmanden fortalte, at han var kommet ind i et hus i en russisk by. Manden var sengeliggende og uarbejdsdygtig, derfor skulle han skydes. Konen var til stede i værelset, hvor manden lå, og da hun blev klar over frikorpsmandens hensigt, forsøgte hun at redde manden ved at lægge sig hen over sengen og dække ham med sit legeme. Frikorpsmanden skød hende, da hun ikke ville flytte sig, men da han skulle skyde manden, klikkede pistolen, og han måtte tage sit gevær og skyde manden med.</i><div><i><br></i></div><div><i>”Det var jeg led ved,” fortalte frikorpsmanden videre. ”Men det skulle jo gøres.”</i></div><div><br></div><div>Sådan fortalte danske Claes Grammens efter Anden Verdenskrig om sine ugerninger under folkemordet bag Østfronten, der i den internationale historieforskning er kendt som ”Holocaust med patroner”.</div><div><br></div><div>I denne bag dokumenterer historiker og journalist Simon Schultz van Engeland, hvordan nazismens mørkeste mørke er viklet ind i