Denne bog beskriver udviklingen af kongelige og adelige haver og havebrug i vort klima- og kulturområde i 1600-tallet. Arbejdet med disse haver, de erfaringer man gjorde sig med anlæggelse, plantesortiment og dyrkningsfaciliteter, blev optakten til de meget kendte og grundigt beskrevne haver fra 1700-tallet, som f.eks. Frederik IV’s smukke haver ved Fredensborg, Frederiksberg og Frederiksborg. Før 1600-tallet dyrkedes næsten kun nytteplanter i haverne i vort klima- og kulturområde; dvs. uden for de områder, som havde været under romersk indflydelse.  Inspirationen til det moderne havebrug kom sydfra. Man begyndte at importere kostbare planter og frø, og man hentede udenlandske gartnere til landet. Både Christian IV og Frederik III arbejdede intenst med Rosenborghaven – sidstnævnte med hjælp fra Paul Klingenberg – men den helt store haveanlægger var Frederik III’s dronning Sophie Amalie. Hendes meget righoldige arkiv fortæller om anlæggelsen af Sophieamaliehaven ved Sophieamalienborg.