I 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet voksede antallet af danske kunstsamlinger, og adelige og borgerlige kappedes om at skaffe værker af de store nederlandske og italienske mestre til landet. Værker af Rembrandt, Rubens, Poussin og Tizian prydede snart væggene bl.a. i grev Moltkes københavnske palæ, på Johan Bülows herregård og i konsul Wests velbesøgte galleri ved Christiansborg. Det at samle var et socialt fænomen, og samlingerne var derfor oplagte samlingssteder for ejernes omgangskredse og andre kunstinteresserede.<div><br></div><div>I kølvandet på samleriet fulgte en underskov af kunsthandlere, eksperter og svindlere, ligesom kendskabet til samlingerne blev udbredt gennem de første kataloger og guidebøger. Samlingerne satte derved deres tydelige præg på samtidens kunst og i sidste ende på eftertidens kunstmuseer.</div><div><br></div><div>I <i>Samlingssteder</i> fortæller kunsthistoriker Jesper Svenningsen historien om danske kunstsamlere og deres skiftende kunstsmag. Bogen