I Jane Austens Stolthed og Fordom er Mary den mellemste blandt de fem Bennet-piger, og hun er den kedeligste af dem alle, så hvilket håb har hun? Hun er ærbar og from, har ingen forsonende træk, er uelsket og tilsyneladende uelskelig. Den anden Bennet-søster viser dog en anden side af Mary. En introvert i en familie af udadvendte personer; en konstant skuffelse i morens øjne, som vægter skønhed over alt andet; bange for farens skarpe tunge; og uden meget tilfælles med de andre Bennet-søstre – er det overraskende, at hun tyer til bøgerne for både selskab og vejledning? At hun, når hun synes, hendes liv er ensomt eller mangelfuldt, beslutter sig for at stræbe efter den ene ting, hun ved, hun kan, nemlig at have ret? En efter en bliver hendes søstre gift – Jane og Lizzy af kærlighed; Lydia af agtværdighed – men Mary, synes det, er forudbestemt til at være alene og leve sit liv på Longbourn, i det mindste indtil hendes far dør, og huset testamenteres til den selvhøjtidelige Mr. Collins.