'Litteratursamtaler efter gehør' udfordrer undervisningens såkaldte IRE-samtalemønster, hvor læreren altid er den, der stiller spørgsmålene, eleverne svarer, og læreren evaluerer svarene.    Det problematiske ved dette mønster er, at eleverne ikke positioneres til at bestemme indholdet af samtalen, ligesom de ikke får den fornødne tid til at udfolde deres tanker om teksten. Der er kort sagt behov for mindre strukturerede samtaleformer, der lægger op til en mere undersøgende tilgang i litteraturundervisningen.   Hvad sker der med dynamikken i samtalen, når IRE-mønsteret fraviges?Og hvordan kan eleverne lære at læse litterært, uden at læreren stiller tekstspecifikke spørgsmål? Det giver denne bog et både forskningsbaseret og praksisnært svar på med den jazzede samtalemodel og en tekstæstetiske læsemåde.   Litteratursamtaler efter gehør forudsætter sans for både turtagningen i samtalen og tekstens æstetiske udtryk. Det er samtaler, hvor eleverne selvstændigt tager ordet, lytter