De seksten afhandlinger, der er medtaget i dette udvalg, stammer fra perioden 1890-1937 og udgør en stor del af, hvad Freud har skrevet om behandlingsteknik. Formålet med dem var at forklare grundprincipperne og grundbegreberne i den psykoanalytiske terapi for det stigende antal af kandidater, der søgte optagelse i den psykoanalytiske forening. Blandt de behandlede spørgsmål kan nævnes den analytiske grundregel (kravet om at sige alt), analytikerens neutralitet og status som ”spejl” for patienten, forekomsten af modstand, overføring og modoverføring i forholdet mellem analytiker og analysand, relationen mellem erindring og ageren samt alle praktiske problemer omkring betaling, anvendelse af divanen, analytikerens brug af notater, behandlingens varighed, analysens afslutning m.m.  De psykoterapeutiske teknikker, der eksisterer i dag, afviger på mange punkter fra den, som Freud udviklede og fremstillede i sine klassiske skrifter, men det er alligevel påfaldende, i hvor høj grad han