Det er bemærkelsesværdigt, at Freud i sine spekulationer over den menneskelige psyke ofte tog udgangspunkt i en beskeden, men signifikant detalje. Det kunne være en af hverdagslivets upåfaldende fejlhandlinger eller en detalje i et kunstværk. Herfra afdækkede han psykens mange lag, dens komplekse struktur og betydningsskabende processer helt ud til grænsen for en mulig erkendelse. Her stødte undersøgelsen på det ukendte, et indre udland, der undet et blev kaldt det ubevidste, og som viste sig at være lige så svært at erkende som den ydre virkelighed. Freud opdagede ikke det ubevidste, men han gjorde det til selve grundlaget for den psykoanalytiske teori - ikke som noget, der kan lokaliseres, men som noget, der vedvarende insisterer på at synligøre sig. Bogens ni essays tegner et billede af den kritisk humanistiske form for tænkning, der var karakteristisk for Freud. Hans begreber og antagelser blev til gennem mange års spekulationer baseret på iagttagelser, erfaringer og idéer, og