Vidunderlig, smuk japansk roman. Tsukiko er 37 år gammel, arbejder på et kontor og bor alene. En aften møder hun tilfældigvis en af sine gamle lærere fra gymnasitiden på en lokal bar. Tsukiko har altid blot kaldt ham ’sensei’ – lærer. Han er tredive år ældre end hende, pensioneret og formodentlig enke. Kawakami beretter på smukkeste vis om det forhold, der opstår mellem dem. Med små antydninger til årtidernes skiften, drikkevarernes temperaturer, madens ingredienser, kirsebærtræernes blomster indhylles læseren i en stærk medfølelse for begge hovedpersoner, og man drages umærkeligt ind i deres fortættede ensomhed. I et roligt tempo og i et enkelt, men billedskabende sprog beretter Hiromi Kawakami historien om det umage par. På overfladen sker der ikke meget, men under overfladen udspinder der sig en lidenskabelig kærlighedshistorie. Senseis mappe er en fortryllende roman; den er smuk, den er stille, den er stærk og varm – og den er japansk på den der forunderlige måde. Man mærker de