Nutidens menneskerettighedstænkning har forandret det danske folkestyre og den danske retsstat. Mange af disse forandringer bygger ikke på demokratiske beslutninger, men på aktivistiske fortolkninger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er bestemt af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.  Domstolen har f.eks. bestemt, at ”retten til privatliv” bl.a. lægger grænser for medlemsstaternes handlefrihed i sager om miljø, nabostøj, klima, tvangsfjernelse, surrogatmoderskab og udvisning af udlændinge.  I disse år møder de dommerskabte fortolkninger stigende modstand. I Danmark og i mange andre europæiske lande.  Denne bog viser, at man godt kan reagere mod fortolkningerne fra Strasbourg. Og at ønsket om hidtil ikke at gøre det kan skyldes misforståelser af menneskerettighedsbegrebet og af konventionspligterne.  Bogen viser også, hvordan Danmark kan tage politiske og juridiske skridt imod Domstolens fortolkninger. Uden at krænke konventionspligter. Og uden skade på vores