Alexandria (Alex) er i fyrrene, arbejder freelance som videnskabsjournalist, lever alene og har fravalgt børn. Alex er enebarn og har som eneste familie sin mor, som hun pligtskyldigt ser et par gange om året. Moren, der er matematiker, har gennem hele Alex' opvækst foretrukket et liv på hjemmets førstesal i selskab med sine bøger, hæfter og tavlen med ligninger. Relationen har været præget af gensidig kritik og følelsesmæssig afstand, men da moren viser begyndende tegn på demens, føler Alex sig tvunget til at opbygge en ny relation til det menneske, hun aldrig har følt sig helt elsket af, men altid har higet efter.  Åbent udsagn er en mættet, eksistentiel roman om en mor/datter-relation og om kærlighedens væsen og uvæsen.