Crip (fra engelsk: cripple, krøbling) er Caspar Erics nye og måske vredeste digtsamling.  Det er en bog om, hvad det vil sige at være handicappet i dagens Danmark. Om hvorfor det er nemmere for os at snakke om aktiv dødshjælp end livshjælp. Og om hvorfor mødre igen og igen må råbe op, uden at nogen svarer.  Men det er også digte, der forsøger at finde nye håb, nye begær og nye veje ind og ud af de anderledes kroppe.  I et forsøg på at finde en måde at fortælle sin historie på, så nogen vil lytte, cripwalker og criptalker stemmen sig hele vejen fra Fitness World til T4-mindesmærket i Berlin.  Alt sammen for at finde ud af, hvem der faktisk er de handicappede i dag. For fremtiden er på vej. Og fremtiden er crip.