Under hvilke betingelser kan økologien, frem for blot at udgøre en række bevægelser blandt andre, organisere det politiske omkring sig? Kan den gøre sig forhåbninger om at definere den politiske horisont på samme måde, som det tidligere blev gjort af liberalismen, dernæst socialismerne, neoliberalismen og endelig, for nylig, de illiberale eller neofascistiske partier, hvis indflydelse stadig synes at vokse? Kan økologien lære af socialhistorien, hvordan nye politiske bevægelser opstår, og hvordan kampen om ideerne kan vindes, længe inden fremskridt kan manifesteres i partier og valghandlinger? I denne korte tekst, bestående af 76 diskussionspunkter, argumenterer den verdenskendte franske tænker, Bruno Latour, og den danske sociolog, Nikolaj Schultz for, at hvis den økologiske bevægelse skal opnå ideologisk sammenhæng og autonomi, skal den tilbyde en politisk fortælling, der anerkender, favner og effektivt repræsenterer sit projekt i forhold til sociale konflikter. Politisk økologi må