Retsopgøret er stadig aktuelt og omstridt kapitel i vores fælles historie om besættelsestiden: de små fisk blev straffet, og de store gik fri, siges det tit. I overgangen mellem krig og fred blev der lavet lovgivning med tilbagevirkende kraft, i retsopgøret dømte man med disse straffelove tusindvis af mennesker, der var trådt over på den forkerte side af stregen – kollaboratører, nazister, stikkere og landsforrædere. I alt kom det til ca. 14.000 domme. Fra systemets side skulle man håndtere et opgør, som imødekom kravet om straf og udrensning – men som også ville blive en proces, hvor der var gråzoner og ømme punkter. For politikerne havde jo praktiseret samarbejdspolitikken frem til bruddet i august 1943. Og det skulle vise sig, at retsopgøret kom til at udspille sig spændt ud imellem et krav om opgør fra top til bund – og et ønske om at begrænse det og få samfundet tilbage på sporet efter besættelsen Hvorfor dette opgør, hvad var det for et opgør, hvilket grundlag byggede det på,