Hovedværk i dansk litteratur. På moderne dansk. Christian IV’s datter, Leonora Christina (1621-1698), der i en alder af bare 15 år giftede sig med den senere rigshofmester og landsforræder Corfitz Ulfeldt, led den forfærdelige skæbne at blive indsat i Blåtårn i 22 år. Hun sad i dette fangehul på Københavns Slot fra den 8. august 1663 til den 18. maj 1685, i begyndelsen i et rum på seks gange syv skridt, uden vindue, uden varme, med et tykt lag møg på gulvet, lus og lopper overalt og med forbud mod at beskæftige sig med noget som helst. Efter en forståelig depression, hvor hun lå i sengen i ca. ni måneder, blev hendes stolthed og kampgejst vakt, og i de resterende mange, mange år udholdt hun sin skæbne og takkede endda Gud for hans godhed. Det lykkedes hende – med brug af sod og øl – at lave noget blæk, og med en tilspidset hønsefjer lavede hun et skriveredskab, og med det begyndte hun at skrive Jammers Minde.